søndag den 25. september 2016

Tiger roulade de lux

Luxus Tiger Chokolade Roulade

 


Ind imellem får jeg en ustyrlig trang til chokolade, og uanset om der er masser af snolder i slikskuffen er det KUN chokolade jeg har lyst til.
Sådan et anfald havdejeg så den anden dag, og som så mange gange før giver jeg mig til at kigge efter nye spændende opskrifter.
 
Så fandt jeg denne her...... Jamen altså.... Den var jeg jo nødt til at prøve.
 
Selvfølgelig i min egen version 
 
Jeg kan ikke sætte så mange ord på, men kan fortælle at hvis man er chokoladegris og sætter pris på kombinationen af chokolade og marcipan... Ja så er det den her du skal gå i gang med.
 
 
Du skal bruge:
 
 
Til chokoladecremen:
 
200 g mørk chokolade
  50 g smør
1 dl piskefløde
2 spsk stærk kaffe
1 æggeblomme
75 g flormelis
 
 
Til roulade-bunden:
 
3 æg
100 g sukker
  75 g mel
  25 g kakao
1 tsk bagepulver
 
 
Til Pynten:
 
Overtræksmarcipan :  200 g rå marcipan
                                 200 g flormelis
                                   60 g glukosesirup
 
1 1/2 dl abrikosmarmelade
75 g mørk chokolade
 
 
Sådan gør du:
 
Start med at lave cremen.
 
Hak og smelt chokoladen i en gryde sammen med fløde, kaffe og smør.
Køl af og pisk æggeblomme og flormelis i.
Pisk indtil chokoladen er helt uden klumper
Sæt på køl til rouladebunden er klar
 
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
 
Lav så rouladebunden.
 
Del æggene og pisk æggehviderne stive.
Pisk blommerne lyse sammen med .sukkeret i en anden skål.
Bland mel, kakao og bagepulver sammen og rør det i æggeblommerne.
Rør æggehviderne i til sidstog rør godt så der ingen klumper er i dejen.
 
Beklæd en lille bradepande med bagepapir (min hedder 28 x 40 cm)
Fordel dejen i bradepanden og bag den i 10 minutter.
 
Vend bunden ud på et stykke bagepapir drysset med sukker.
Træk bagepapiret af og læg det på bunden igen med et fugtigt viskestykke over, til bunden skal bruges.
 
Rør cremen så den bliver blød og klar til brug
 
 
 
Fordel cremen på bunden - efterlad 5 cm uden creme, da man altid skubber cremen og det vil løbe ud over kanten.
Rul rouladen stramt sammen i bagepapiret og fold enderne ind og læg rouladen på køl men pynten forberedes.
 
 
 
 
Lav overtræksmarcipanen:
 
Hæld flormelis, glykosesirup og marcipan i en skål og ælt godt sammen.
Jeg brugte klør fem, men man kan godt bruge dejkrogene på håndmixeren.
Ælt godt indtil marcipanen har optaget alt flormelissen.
 
Lægges til side indtil du skal bruge den - IKKE PÅ KØL
 
Hæld abrikosmarmeladen i en gryde og "smelt" den. Hvis der er store frugtstykker i, blendes det med stavblenderen.
Tag gryden af varmen
 
Drys flormelis udpå bordet og rul marcipanen ud såden kan dække hele rouladen.
 
 
 
 
Pensl rouladen med abrikosmarmeladen og fold marcipanen omkring rouladen.
 
 
 
 
 
Sigt lidt flormelis på det fad du vil have rouladen på og flyt forsigtigt rouladen over på fadet.
 
 
 
 
 
Smelt chokoladen til den bliver flydende og pynt rouladen som du ønsker.
 
 
 
 
 
 
 
Velbekomme
 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar