fredag den 9. september 2016

Æggekage i ovn

Æggekage i ovn

 
Der findes ikke noget bedre om sommeren end let sommermad.
En æggekage falder altid i god jord, også selvom der er "kaninføde" på.
Jeg plejer at lave en portion der passer til den lille bradepande - dem man køber med låg til. Sådan en portion passer lige til os 2 voksne og 1 grovspisende teenager.
Du skal bruge:
15 æg
2 dl piskefløde
2 tsk bagepulver
salt og peber
Pynt:
200 g bacontern
1 bundt purløg
1/2 agurk (skær evt. den anden halve i skiver og server ved siden af)
3-4 Store tomater
Sådan gør du:
Start med at smørre bradepanden med margarine eller bagespray
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Slå æggene ud i en skål og pisk godt
Tilsæt fløde, salt og peber og bagepulver og pisk det godt sammen.
Hæld blandingen i bradepanden og bag 30-40 min, indtil den er gylden og fast.
Den må ikke "svuppe" i midten.
 
Æggekagen kan godt være lidt høj på midten nårman tager den ud af ovnen, men den falder lidt sammen efter et par minutter.
 
Har man pizzafunktion på sin ovn kan det anbefales at bruge den på 180 grader, da den varmer mere i bunden end på toppen.
 
Mens æggekagen er i ovnen steges baconternene sprøde.
Agurker og tomater skæres  i skiver og purløg klippes
Når æggekagen er færdig pyntes den med agurk, tomat, bacontern og purløg
 
Velbekomme




Ingen kommentarer:

Send en kommentar