onsdag den 25. januar 2017

Havregrynskager

Havregrynskager

med smørcreme
 
 
 
 
Jeg har altid været vild med kiks eller kager med havregryn. Havregryn har bare en fantastisk smag når de bliver bagt eller ristet (fx i hjemmelavet crunch til koldskål)
 
 
Så nu er det altså på tide at jeg deler min absolutte favorit opskrift lige pt.
Ikke nokmed at man bliver helt saglig af smagen på herligheden her, men det er faktisk også nemt at lave sine egne havregrynskager :-)
 
 
 
 
Opskriften fandt jeg på endnu en af de sider jeg ofter kigger på for at finde nye gode idéer - valdemarsro.dk
Denne side er ellers en side med mere moderne toner af klassisk mad og bagværk end hvad jeg selv er til, men ind imellem finder jeg alligevel noget der kan bruges.
Jeg har ikke ændret meget i opskriften. Endnu engang har jeg bare skiftet vaniljestangen ud med vaniljesukker, og så har jeg valg at størrelsen på selve havregrynskagen laves i "te-ske størrelse mål", i stedet for "spise-ske mål", da jeg synes de blev for store
 
Det skal du bruge til ca 6 stk:
(dvs 12 kager når de bages)
 
Havregrynskagerne:
 
  75 g         Smør
125 g         Rørsukker
125 g         Havregryn
 1 1/2 spsk Mel
 1 tsk         Vaniljesukker
 1 tsk         Bagepulver
 1              Æg
 
Smørcreme:
 
100 g   Sukker
125 g   Smør - stuetemperatur
1/2 dl   Vand
 1 tsk   Vaniljesukker
 1        Æggeblomme
 
Pynt:
 
100 g Mørk Chokolade
 
 
 
 
Sådan laver du havregrynskagerne:
 
 
Smelt smørret ved middel varme
Bland havregryn, mel og bagepulver godt imens
 
Så snart smørret er smeltet tages det af varmen
Rør først sukker og æg i smørret og derefter havregrynsblandingen
 
Tag en te-ske og lav runde kugler som sættes på bagepladen med bagepapir
Sæt højest 6 stk på en plade - med god afstand -  da de  flyder ud når de bages
 
 
 
 
 
 
 
 
Bag kagerne 8-12 minutter ved 175 grader varmluft - til de er gyldenbrune
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sådan laver du smørcremen:
 
Kom sukker, vaniljesukker og vand i en gryde og lad det koge op til sukkeret er smeltet.
Lad blandingen køle ned til stuetemperatur - VIGTIGT - hvis blandingen er for varm skiller ægget og cremen bliver grynet
 
 
 
 
Pisk smør og æggeblomme luftigt i en skål
Hæld sukkersiruppen forsigtigt i blandingen, mens der fortsat piskes kraftigt indtil cremen er blød og ensartet
 
 
 
 
 
 
Smelt chokoladen over vandbad og pensl alle havregrynskagerne på undersiden
Lad det størkne inden kagerne samles
 

 
 
Kom smørcreme på halvdelen af kagerne på chokladesiden, og læg den anden halvdel ovenpå med chokolade ind mod smørcremen.
 
 
 
 

Velbekomme

:-)

 
 


Manitoba stykker

Manitoba stykker

Koldthævede

 
 
 
Endnu engang er jeg blevet præget lidt af mit job....
Jeg elsker Manitoba brød så selvfølgelig skal det da prøves.
Normalt har jeg ikke tålmodighed til at bage koldthævet brød, da det nogen gange er liiiiige når vi løber tør for brød herhjemme at der skal bages noget nyt, og så kan det være sværtat vente til imorgen.
 
Men denne gang tog jeg mig sammen, da opskriften på stykkerne foreskrev at bollerne ikke nødvendigvis behøver at stå til dagen efter, men dog påpeger at smagen bliver bedre hvis de gør..... Okay så.... Men det bliver ikke lige idag :-)
 
Opskriften ha jeg "stjålet" fra posen med Manitobamel...
Jeg plejer at starte med den oprindelige opskrift, og hvis det så ikke fungerer og resultatet ikke er som jeg vil ha det, justres det lidt hver gang opskriften bruges.

 
 
 
 
 
 
 
Det her er så første gang opskriften skal testes, og jeg er lidt spændt, for lige nu mens jeg skriver det her - er Manitoba stykkerne i ovnen......


Dejen her er mega klistret at arbejde med, så den kræver lidt tålmodighed.
Tålmodighed er ikke min stærke side, men er sikker på at bollerne bliver gode.

Det skal du bruge til ca 20 stk.:

    25 g Gær
     8 dl Koldt vand
1000 g Manitoba hvedemel
   4 tsk Salt
lidt madolie at smøre skålen med

Opløs gæren i det kolde vand og tilsæt derefter mel lidt efter lidt
Ælt dejen indtil den slipper kanterne på skålen - ca. 10 minutter i røremaskinen

Tilsæt salt til dejen og ælt yderligere 2 minutter, til dejen er glat og elastisk

Hæld dejen over i en olieret skål og lad dejen hæve i køleskabet 2-3 timer
Helst natten over for mere smag i brødet


 Spred noget Manitoba hvedemel ud på bordet og hæld dejen ud på bordet





Fold dejen - det er nemmest at bruge en dejskraber - fold flere gange til dejen bliver fastere og nemmere at arbejde med

 
 
 
 



Del dejen i 20 lige store stykker og form til boller
 


Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir
Lad bollerne hæve overdækket i 60 minutter på et lunt sted

Bag bollerne på 220 grader i 20 minutter
 
 
 
 

 Velbekomme
 
 

Svensk Pølseret

Svensk Pølseret

Helt klassisk - uden grønt :-)
 
 
 
 
Selvom det er "vintertid" får vi stadig en del kartofler.
Vi er ret gode til at gemme de resterende kartofler og bruge dem til fx brasede kartofler eller Svensk Pølseret som uden tvivl er en Gudespise her i huset, og så er det oveni købet nemt, når man allerede har kartoflerne.
 
Til denne ret køber jeg altid de billige partypølser.
Ved godt det ikke er alle de er vilde med dem, men til retter hvor de skal stege/koge i maden er de storartet.
Det passer lige med en pakke med 10 stk og så får hunden den ene :-)
 
 
 
 
 
Det skal du bruge:
(Her er nok til 2 voksne og en MEGET sulten teenager)
 
 
800 g  Kogte kartofler
8-10   Pølser
1        Stort løg
3 tsk   Paprika (eller 1 stor spsk)
1        Lille dåse tomatpuré
1/2 dl Piskefløde
2 dl    Mælk
(skummet eller mini ellers bliver det for tykt)

1/2 tsk Groft salt
1/2 tsk Groftkværnet peber
(evt mere at smage til med)

Margarine at stege i
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sådan gør du:
 
Skær kartofler og pølser i mindre stykker
Pil og hak løget
 
Smelt margarinen i en gryde og svits løget til de bliver bløde men ikke brune
tilsæt Paprika og pølser og lad det simre i et par minutter.
 
Skru ned for varmen og tilsæt kartofler,tomatpure og resten af ingredienserne, vend det godt rundt uden at mose kartoflerne
 
Lad retten simre i ca. 10 minutter (måske en anelse mere hvis kartoflerne hvis kartoflerne ikke er ordentligt varme)
Husk at vende det hele nede i gryden så det ikke brænder fast
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Velbekomme
 

 
 


Rugboller med chokolade

Rugboller med chokolade

 

 

 
 
En gang imellem bliver man lidt træt af rugbrød. Man kan også løbe lidt surt i almindelige hvide boller.
Så ind imellem laver jeg dem her, da de kan spises som de er, med lidt smør på, eller som frokostbolle.
 
Opskriften har jeg fundet på en side jeg bruger meget når det kommer til brød til madpakken. Opskrift-kage.dk har mange gode bud til madpakken lige fra pizzasnegle til grove müslistykker
 
Jeg vil lige advare om at dejen er lidt klistret at stå med så det kræver lidt tålmodighed når de skal rulles ud og over på pladen, men det er en dårlig ide at tilsætte mere mel da de så bare bliver tørre.
 
 
 
 
Du skal brugetil 10 styk:
 
 
 
 25 g       Gær
   6 dl      Lunkent Vand
   2 spsk  Lys Sirup
   1 spsk  FiberHusk
1/2 spsk  Salt
225 g      Groft Rugmel
300 g      Hvedemel
150 g      Mørk Chokolade - groft hakket
 
Sådan gør du:
 
Rør gærenud i det lunkne vand
Tilsæt Fiberhusk, Sirup og Salt
Tilsæt både rugmel og hvedemel lidt ad gangen
Ælt dejen i minium 10 minutter - og gerne på køkkenmaskinen
Tilsæt chokoladen og rør indtil det er godt fordelt
 
Drys godt med hvedemel ud på bordet oghæld dejen ud på bordet
Drys mel på dejen og rul dejen lidt ud
Del dejen i 10 stykker  og løft dejen over på en bageplade med bagepapir
Det er store boller og jeg har kun 5-6 stykker på hver plade
Lad bollerne hæve overdækket i 60 minutter
 
 
 
 
 
 
Bag bollerne ved 225 grader almindelig ovn i 20 minutter
 

 
 
Velbekomme
 
 
 
 
 


Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

 
 
 
Hvert år ved den her tid (faktisk allerede fra nytår) begynder butikkerne at sælge fastelavnsboller i alle afskygninger.
Jeg er for ængst holdt op med at købe dem (undtaget dem i wienerbrød) for jeg bliver SÅ skuffet hver gang.
 
Så er der jo ikke andet for end at gå igang selv....
 
I år har jeg fundet den her opskrift, som skulle være den opskrift de bruger på den populære Café La Glace i København.
Jeg tænkte den skulle prøves.
Resultatet er også ganske fortrinneligt, meeeeeen jeg må sige at man måske ikke skal sætte La Glace forventninger til dem.
Eller måske jeg skal øve mig lidt mere...... Bedøm selv
 
Det skal du bruge til 20 stk:
 
1 portion vaniljecreme
(Jeg valgte altså at bruge min egen - opskriften findes her på siden)
 
Fastelavnsbollerne er lavet af:
 
   3 dl  Mælk + lidt at pensle med
   2     Æg
 40 g  Gær
 60 g  Sukker
 60 g  Smør
650 g Mel
et nip Salt
 
Sådan gør du:
 
Lun mælken og bland den med resten af ingredienserne undtaget melet
Tilsæt mel til blandingen lidt ad gangen og ælt dejen til den er blød og glat.
Lad dejen hæve et lunt stedi 20 min
 
Slå luften ud af dejen og lad den hvile igen i 20 min.
 
Skær dejen ud i 20 stykker og form dem til boller
Lad dem stå tildækket med film over i 60 min
 
 
 
 
 
Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og tryk et "hul" i midten - næsten helt igennem, og kom vaniljecremen i hullet
 
 
 
Pensl bollerne med lidt mælk og bag dem ved 260 grader alm. ovnvarme i 7-10 min til de er jævnt gyldenbrune
 
 
 
 
 
Når bollerne er kolde kan de pyntes med glasur efter farve og smag som man lyster
Vi spiste dem uden og de smagte stadig godt
 
 
 
 
Velbekomme
 
 
 




Vaniljecreme

Vaniljecreme

 
 
Når man bager så meget som jeg gør, bruger man ofte vaniljecreme, og nu er det jo snart tid til fastelavn, og tid til de dejlige fastelavnsboller med masser af vaniljecreme indeni.
Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige opskrifter.
Men så stødte jeg på den her.....
Igen er det Mette Blomsterberg der lægger navn til den originale opskrift. Den eneste ændring jeg har foretaget er at jeg ikke bruger en vaniljestang, men i stedet vaniljesukker. Jeg synes ganske enkelt at vaniljestænger er blevet for dyre, og cremen bliver mindst lige så god med vaniljesukkeret.
 
Cremen er nem og lave og tæt på at være idiotsikker hvis man bare husker at røre så det ikke brænder på. Man skal ikke røre i gryden i evigheder før det tykner (hvilket jeg ikke har tålmodighed til) men cremen tykner næsten med det samme og er let at have med at gøre.


Så her er den så.....
 




Du skal bruge:
 
1 tsk Vaniljesukker
75 g Sukker
70 g Majsstivelse (Maizena)
60 g Æggeblomme (3-4 sk)
 4 dl Sødmælk
3 1/2 dl Piskefløde
 




Bland vaniljesukker, sukker og majsstivelse og pisk det godt sammen med 1 dl af mælken.
Tilsæt æggeblommerne.
 
 
 








Kog resten af mælken (3 dl) op
Tilsæt majsblandingen når mælken koger, pisk godt i nogle sekunder til cremen koger godt igennem og tykner (hvis det ikke vil tykne, prøv at skrue lidt op for varmen men pas på det ikke brænder på)


 
 
 
 
 


Hæld cremen over i en kold skål
Læg husholdningsfilm over - helt ned på overfladen af cremen så der ikke kan dannes kondens på cremen
Afkøl cremen i mindst 3 timer
 
 
 







Pisk den kolde vaniljecreme tilen glat konsistens med et piskeris og cremen er klar til brug.
 
 
 
God fornøjelse






NOTE: Hvis man skal bruge vaniljeflødecreme, (fx. til lagkage) piskes 1 1/2 dl piskefløde til flødeskum og vendes forsigtigt sammen med vaniljecremen
- klar til brug
 
 
 
 
 

tirsdag den 10. januar 2017

Kiksekage

Kiksekage

 
 
Da jeg var barn lavede min mor ofte kiksekage - og jeg elskede det
Det gør jeg stadig.
 
Normaltvis laver jeg det kun i vintermånederne... Ved ikke hvorfor, men måske fordi jeg synes det er noget fedtværk at sidde med når det er varmt.
 
 
 
Det er faktisk rimelig nemt at lave, dog kræver det lidt tålmodighed at få den "seje" masse ned i formen.
Jeg anbefaler at man varmer en ske op under den varme hane, tørrer den og bruger den til at fordele massen. Det gør det hele lidt nemmere.
 
Jeg laver den altid af palmin. Jeg ved der er nogen der ikke bryder sig om palmin, men jeg kan bedst lide denne version.
Ligeledes bruger jeg heller ikke pasteuriserede æg. Idag råder "de kloge" os ellers til at bruge dem for ikke at få salmonella, men jeg tror på, at så længe det er godkendte danske æg man bruger, er det ikke noget at være nervøs for. De er så gennem-tjekkede at det er en sjældenhed nogen bliver syge af dem.
 
 
 
Du skal bruge:




200 g Palmin
100 g Kakao
150 g Sukker
3 æg
1 tsk vaniljesukker
 
18-20 firkantede vaniljekiks
 
 
 
Sådan gør du:
 
Brug en brødform.
For den med bagepapir.
Bagepapiret skal gå op over kanterne så der er noget at "pakke ind" med.
 
Æg, sukker og vaniljesukker piskes til en tyk og skummende hvid masse.
 
Put palmin og kakao i en gryde og smelt det til en jævn masse (den er tynd, men tykner når det bliver koldt)
 


Palminen hældes i æggemassen lidt ad gangen mens den stadig er varm og og blandes godt. (jeg pisker det på lav styrke)
Massen bliver sådan lidt sej efterhånden som kakaomassen kommer i.

Jeg anbefaler at man bruger en grydeske og en almindelig ske sammen med en dejskraber når massen skal i formen
 
Evt. pynt på kiksekagen skal ned i formen først
 
Evt. pynt på kiksekagen skal i formen først

Start så med et par grydeske-fulde kakaomasse i bunden af formen.
(Brug den varme ske til at fordele med)
Fordel massen helt ud i hjørnerne.
Læg et lag vaniljekiks på og derpå igen kakaomasse.
Fortsæt til der ikke er mere kakaomasse.
Husk at du skal slutte af med kakaomasse.
 


Fold det overskydende bagepapir over kagen og sæt i køleskabet et par timer. Helst til dagen efter for den bedste smag.


 
 
VELBEKOMME