fredag den 9. september 2016

Amo boller

Amo boller

 

   
Det her er verdens nemmeste boller. (original opskrift findes på Amo.dk)
Det er dem vi bruger "til hverdag".
De bliver brugt både til morgenmad og som frokost med pålæg i.
Hvis jeg ved jeg skal bruge en del af dem til frokost, skifter jeg gerne 500 g hvedemelud med ca 300-400 g groft mel og lidt kerner i stedet
 
Det skal du bruge:
20-24 stk
 
   2 pk   Gær
  100 g  Margarine
1000 g  Hvedemel
   5 dl    Sødmælk
   2        Æg
   1 spsk Sukker
   1 tsk   Salt
 
1 Æg og lidt sødmælk til pensling
 
 
Sådan gør du:
 
 
Smelt margarinen i en gryde, når det er smeltet tilsættes mælken og lad det blive lillefinger-varmt.
Smuldr gæren i en skål og hæld mælken over og opløs gæren i det.
Tilsæt æg, sukker og salt
Tilsæt melet lidt ad gangen og rør godt. Resultatet bliver bedst hvis man bruger køkkenmaskinen men håndkraft kan også sagtens gøre det.
Dejen æltes godt til den er blød og smidig.
 
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2. læg et viskestykke over dejen og lad den hæve 10-15 minutter.
 
Del dejen i 20-24 stykker og tril til boller og læg på plader med bagepapir.
Dæk pladerne til med viskestykker der er vredet i varmt vand, og lad dem efterhæve 15-20 minutter.
 
 
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
 
Rør ægget sammen med en skvat mælk og pensl bollerne.
Bag bollerne 8-10 min - til de er dejligt lysebrune.
 
Jeg vælger altid at bage 1 plade ad gangen, men man kan godt bage flere ad gangen når det er varmluftsovn, så skal de bare have lidt længere tid.
 
 
Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar