onsdag den 14. december 2016

Nougat

Hjemmelavet Nougat

Lav selv din nougat til julens konfekt.....
 
Drengene her i huset er ikke kun vild med chokolade, men er også komplet kuldrede med nougat, så da jeg fandt denne her opskrift tænkte jeg at DET skulle prøves.
 
Og det er faktisk ret nemt.....
 
 
Du skal bruge:
(dette er en dobbelt portion og giver 330 g nougat)
 
 
100 g hasselnødder
  80 g flormelis
100 g lys chokolade
100 g mørk chokolade
 
 
 
 
 
Sådan gør du:
 
 
 
Rist nødderne let afpå panden. Rist dem til de er lidt sprøde på overfladen og
dufter.
Blend nødderne fint sammen med flormelis
Smelt chokoladen og hæld det ned til nødderne
Blend nougatmassen godt og køl af
Blend massen igen for at få en finere konsistens
 
 
 
God fornøjelse
 


søndag den 11. december 2016

Oksekødssuppe

Oksekødssuppe

 
Selvom det er december og alle fokuserer på julegaver, godter, småkager og traditioner - skal vi jo stadig ha aftensmad.
 
Den her oksekødssuppe med masser af fyld er en suppe vi får jæventligt, da det er en fyldig suppe, med mere fyld end suppe. Og det er ekstra godt når man har en meget sulten teenager i huset
 
Jeg er tilbudsjæger - ingen tvivl om det.
Men det har sine fordele ved lige at kigge sig for når man handler.
Jeg ved godt at der er nogen som ikke gider bruge ret meget tid på at handle, og min mand er også en af dem der hele tiden siger: "hvorfor tager det altid så lang tid?", men hvis man kigger på hvad man får ud af det  - ja så er det det hele værd, hvis man som jeg elsker god mad og især simremad.
 
Jeg afsætter altid 4 timers kogetid til den her suppe, men alt efter hvilket kød jeg lige har fundet på tilbud kan det variere og nogen gange er 3 timer nok.
 
Nu synes I nok det lyder af langtid,mennårførst grøntsagerne er gjort klar... Ja så passer gryden jo mere eller mindre sig selv.
 
Opskriften her er en stor portion, da jeg altid laver til 2 dage, og taget i betragtning af en teenagers enorme appetit.
Portionen her er rigelig stor til  2 voksne og 2 børn i 2
dage.
 
 
Denne her gang har jeg brugt en okseklump.
Andre gange har jeg brugt oksespidsbryst, og andre gange igen begge dele.
Uanset hvad man bruger, bliver det en suppe med masser af kød og lækker suppevæske.
 
Det skal du bruge:
 

1,5 kg okseklump
12 gulerødder
2 bundter porrer
1 knoldselleri
3 liter vand (evt mere i anden omgang)
salt og peber
(evt. grøntsagsboullion)
 
Sådan gør du:
 
Skræl 6 gulerødder og del dem på langs
Rengør det ene bundt porrer og skær dem i store stykker
Skræl og halver sellerien, og skær den i store stykker
 
 
 
Krydr kødet godt med salt og peber
 
Brun kødet let i en stor gryde - den skal bare være lidt brun på alle sider så saften bliver inde i kødet
 
 
 
 
 
 
Tilsæt selleri, gullerødder og porrer og 3 liter vand
Vandet skal dække kødet og grønsagerne og der skal være nok til at der forsvinder noget når det koger.
 Bring suppen i kog, fjern skummet og skru ned så det kun lige koger lidt hele tiden.
Lad suppen simre i 3 timer
Jeg rører i suppen hver halve time for lige at få vent kødet lidt rundt og for at sikre at grøntsagerne ikke sætter sig fast på bunden af gryden.
 
 
 
 
 
 
 
 
Rengør nu resten af gulerødderne, sellerien og porrerne.
Skær gulerødderne og porrerne i skiver og sellerien i små tern
 
 
 
 
 
 
 
Efter 3 timer:
 
 
Tag kødet op ad suppen
Find en ny ren gryde frem (har du ikke flere store gryder så tag en stor skål og hæld over i mens du rengør gryden) og si grøntsagerne fra suppen,
Hæld suppen op i den rene gryde.
Skær kødet i tern og hæld det tilbage i suppen
Tilsæt de "nye" grøntsager og lad suppen simre videre i 1/2 time.
Det kan være nødvendigt at tilsætte en liter vand mere når de nye grøntsager er kommet i hvis man ønsker mere væske i suppen
 
 
Smag suppen til med salt og peber
 
Hvis du ikke synes der er nok smag kan der tilsættes grøntsagsboullion, men jeg synes ikke det er nødvendigt
 
Server lækkert groft brød til suppen
 
 
Velbekomme
 
 
 


Vaniljekranse med mandler

Vaniljekranse

(Gammeldavs med mandler)

Jeg indrømmer gerne at jeg ind imellem bliver fristet til at købe kage i stedet for at bage selv..... (jeg arbejder jo trods alt i en bagerbutik !)
MEN... jeg bliver altid så frygtelig skuffet, og fortryder ALTID at jeg brugte penge på det, for det ER bare ikke det samme som hjemmebag.
Disse her vaniljekranse kommer fra en opskrift i en gammel gammel bog oppe fra min svigermor 
Det er en lidt sjov gammel bog, da den indeholder flere opskrifter til samme kage. Der er i de fleste tilfælde en billig hverdagsopskrift og en dyr eller fin opskrift, som har været beregnet til gæster.
Samtidig er der en masse opskrifter på småkager og diverse gæstekager som man sjældent eller aldrig har hørt om, men der findes også opskrifter på ting - fx. fondantglasur lavet på glykose - som man troede ellers gik og troede var en ny ting i bageverdenen



Efter at ha "øv'et" og fortrudt flere indkøbte købe vaniljekranse længt væk, fandt jeg så denne her fantastiskeopskrift på vaniljekranse.
Det er en ren og skær barndoms reminder for mig og der bliver ALDRIG brugt andre opskrifter end den nu.
Så her er den så....
Til ca 40 stk skal du bruge:

250 g mel
190 g margarine
125 g sukker
  50 g mandler - smuttet og finthakket
1 tsk vaniljesukker eller korn fra 1/2 vaniljestang
1/2 - 1 æg

Sådan gør du:

Smørret smuldres i melet så det bliver lidt lige som rasp og uden klumper
Tilsæt sukker, vanilje og mandler og bland godt
Tilsæt æg lidt ad gangen og saml dejen, undlad at ælte for meget.
Hvis dejen er for tør til at hænge sammen tilsættes mere æg

Læg dejen i køleskabet i minimum 1 time





Tænd ovnen på 190 graderslmindelig ovnvarme



Tag dejen ud og forbered din maskine til vaniljekranse
Jeg bruger min køkkenmaskine som så mange andre, men det er også muligt at brugeden gode gammeldags kødhakker med håndsving. Jeg har stadig et par stykker i skabet... Just in case..





Kør dejen igennem maskinen og efter ca 9 cm dannes en ring.
Jeg laver mine en smule mindre, men stadig så der bliver et fint hul i midten



Læg kransene på en bageplade beklædt med bagepapir.
Man kan sagtens lægge dem lidt tæt for de flyder ikke meget ud

Bag kransene 12-14 min - til de er lidt lysebrune





Velbekomme



 


Havregrynskugler

Havregrynskugler

 
 
Her i den søde juletid er der tusindvis af opskrifter på julehygge og traditioner for hvad man skal nå i december.
 
Her i huset har vi kun holdt fast i nogle få traditioner, dels fordi vi ikke altid skal holde jul herhjemme, men også fordi vi ikke gider stresse rundt for at ha "det hele"
 
Men selvfølgelig er der nogle få ting og lækkerier som SKAL være der for at det bliver jul for os
En af dem er de her havregrynskugler.
En traditionel opskrift som man jo kan pifte op med likør eller romessens som man ønsker.
Her kan vi bare godt li den som den er, og så behøver man ikke spekulere på indholdet hvis der skulle komme børn forbi.
 
 
Det skal du bruge: (ca 24 stk)
 
100 g Havregryn (kun 85 g hvis det er grove havregryn)
  40 g Kokosmel
  50 g Sukker
100 g Blødt smør  eller bagemargarine (lad det stå ude 1/2 time før brug)
2 spsk. kakao
2 spsk. færdigbrygget stærk kaffe (brug evt. instant kaffe)
 
Pynt: 40 g kokosmel at trille kuglerne i
 
 
 
 
 
Sådan gør du:

 
Brug køkkenmaskinen eller håndmixeren - det er så dejligt nemt når smørret er godt blødt
 
Put alle ingredienserne i en stor skål (undtaget det kokos til pynt selvfølgelig)
Mix rigtig godt til smørret er godt fordelt og der ingen store klumper er
 
 
Tilføj evt en smule likør
 
 
Hvis massen er for tør kan man tilsætte lidt ekstra kaffe eller en god likør, og hvis massen er for blød tilsættes lidt ekstra kokosmel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tril massen til kugler og tril i kokosmel
 
Beklæd en lille kagedåse med bagepapir og læg kuglerne deri, brug mellemlægspapir imellem lagene, og stil i køleskabet og så er der altid lækkerier på køl til uventede gæster og hyggelige decemberaftener.
 
 
Velbekomme