mandag den 12. september 2016

Lagkage med friske jordbær og chokoladecreme

Lagkage med friske jordbær og chokoladecreme



 Nogle gange går jeg lidt kage amok.
 
Der skal såmænd ikke så til at sætte tanker igang om hvad jeg kunne tænke mig at lave.
 
Denne gang var det "bare" en bakke danske jordbær til 10 kr i Kvickly der fik gang i min lagkage-hjerne.
Har jeg nævnt at..
Jeg ELSKER lagkage.
 
 
 
Denne gang gik jeg vist lidt over gevind - mest fordi min mand ikke er så megettil lagkage som jeg, men også fordi jeg valgte at gå igang med den på en søndag med et håb om at den var klar til aftenkaffen - SELVOM jeg udemærket ved at den jo helst skal stå til dagen efter.
 
ERGO.... var der lagkage til eftermiddagskaffen mandag !
 
 
Nå men denne skønhed og ekstremt lækre lagkage er faktisk ikke noget særligt når det kommer til at lave den.
Engang imellem gider jeg bare ikke koge creme selv og snyder lidt.
Det betyder at jeg denne gang har brugt "snyde-creme" i form at Maizena kagecreme.
(det må man gerne - man kan alligevel ikke altid smage forskel)
 
 
 
Til denne her lagkage har jeg brugt:
 
Ingredienser til lagkagebunde
 
2 bakker jordbær a 350 gram - så er der rigeligt fx ekstra til pynt)
3 lagkagebunde - Hvis du selv vil lave dem, finder du en opskrift her på siden    
1 pakke Maizena kagecreme med 2 breve i
1 liter sødmælk til kagecremen
2 spsk kakao til chokoladecremen
5 dl piskefløde til cremen
1 dl piskefløde til pynten
 
Derud over har jeg brugt en kagering til at holde på kagen, men mest fordi jeg lige skulle prøve at lægge jordbær i kanterne. 
Man kan jo fx. vælge at skære jordbærrene i stykker og komme dem ovenpå cremen i hvert lag i stedet for.
 
 
 
 
 
 
Sådan gør du:
 
Bag 3 lagkagebunde eller køb 3 bunde
 
Lav det ene brev kagecreme til vaniljecreme efter anvisningen på pakken og sæt på køl
 
Lav det andet brev kagecreme efter anvisningen på pakken men tilsæt 2 spsk kakao og sæt på køl.
 
Pisk 5 dl piskefløde til flødeskum
Del flødeskummet i 2 portioner og vend en portion forsigtigt i vaniljecremen og den anden portion meget forsigtigt i chokoladecremen.
Stil på køl igen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rengør jordbærrene
 
Et tip der er nemt...
 
Brug et sugerør og prik igennem fra bunden mod toppen og man får nemt  blomsten væk uden at ødelægge bærret

 

 
Stil bærrene på køl indtil de skal bruges
 
 
 
 
 

Skær bundene til den størrelse du ønsker og læg den første i kageringen på det fad du ønsker den skal serveres på
 
Man kan jo også lave den rund
 
 
 
 
 


 
Del jordbær i halve og læg dem i kanten af ringen
 
 
 
 


Gem lidt kagecreme til toppen af kagen så jordbærrene kan hænge fast
 
Fordel kagecreme på bunden så den lige dækker jordbærrene og læg en bund oven på cremen
 
Gentag med næste lag
Først jordbær og så chokoladecremen og afslut med en bund
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Stil kagen på køl til dagen efter

 
Hvis man ikke har en kagering til at hold på jordbærrene, kan man fx vælge at skære jordbærrene i kvarte og lægge dem oven på cremen i stedet for og lægge bunden ovenpå
 
 
Tag en kniv og løsn kageringen fra kagen
Tag kageringen af og tør evt. rester af fadet
 
 
Smør lidt afden gemte kagecreme over toppen af kagen så jordbærrene kan sidde fast.
 
Pisk 1 dl piskefløde til flødeskum og pynt kanten som du ønsker
(det giver også lidt hold på jordbærrene)
 
Skær de resterende jordbær i kvarte og fyld op fra midten af kagen og ud til flødeskumskanten
hvis der er flere tilovers kan man jo servere dem ved siden af kagen
 
 
VELBEKOMME
 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar