søndag den 25. september 2016

Tiger roulade de lux

Luxus Tiger Chokolade Roulade

 


Ind imellem får jeg en ustyrlig trang til chokolade, og uanset om der er masser af snolder i slikskuffen er det KUN chokolade jeg har lyst til.
Sådan et anfald havdejeg så den anden dag, og som så mange gange før giver jeg mig til at kigge efter nye spændende opskrifter.
 
Så fandt jeg denne her...... Jamen altså.... Den var jeg jo nødt til at prøve.
 
Selvfølgelig i min egen version 
 
Jeg kan ikke sætte så mange ord på, men kan fortælle at hvis man er chokoladegris og sætter pris på kombinationen af chokolade og marcipan... Ja så er det den her du skal gå i gang med.
 
 
Du skal bruge:
 
 
Til chokoladecremen:
 
200 g mørk chokolade
  50 g smør
1 dl piskefløde
2 spsk stærk kaffe
1 æggeblomme
75 g flormelis
 
 
Til roulade-bunden:
 
3 æg
100 g sukker
  75 g mel
  25 g kakao
1 tsk bagepulver
 
 
Til Pynten:
 
Overtræksmarcipan :  200 g rå marcipan
                                 200 g flormelis
                                   60 g glukosesirup
 
1 1/2 dl abrikosmarmelade
75 g mørk chokolade
 
 
Sådan gør du:
 
Start med at lave cremen.
 
Hak og smelt chokoladen i en gryde sammen med fløde, kaffe og smør.
Køl af og pisk æggeblomme og flormelis i.
Pisk indtil chokoladen er helt uden klumper
Sæt på køl til rouladebunden er klar
 
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
 
Lav så rouladebunden.
 
Del æggene og pisk æggehviderne stive.
Pisk blommerne lyse sammen med .sukkeret i en anden skål.
Bland mel, kakao og bagepulver sammen og rør det i æggeblommerne.
Rør æggehviderne i til sidstog rør godt så der ingen klumper er i dejen.
 
Beklæd en lille bradepande med bagepapir (min hedder 28 x 40 cm)
Fordel dejen i bradepanden og bag den i 10 minutter.
 
Vend bunden ud på et stykke bagepapir drysset med sukker.
Træk bagepapiret af og læg det på bunden igen med et fugtigt viskestykke over, til bunden skal bruges.
 
Rør cremen så den bliver blød og klar til brug
 
 
 
Fordel cremen på bunden - efterlad 5 cm uden creme, da man altid skubber cremen og det vil løbe ud over kanten.
Rul rouladen stramt sammen i bagepapiret og fold enderne ind og læg rouladen på køl men pynten forberedes.
 
 
 
 
Lav overtræksmarcipanen:
 
Hæld flormelis, glykosesirup og marcipan i en skål og ælt godt sammen.
Jeg brugte klør fem, men man kan godt bruge dejkrogene på håndmixeren.
Ælt godt indtil marcipanen har optaget alt flormelissen.
 
Lægges til side indtil du skal bruge den - IKKE PÅ KØL
 
Hæld abrikosmarmeladen i en gryde og "smelt" den. Hvis der er store frugtstykker i, blendes det med stavblenderen.
Tag gryden af varmen
 
Drys flormelis udpå bordet og rul marcipanen ud såden kan dække hele rouladen.
 
 
 
 
Pensl rouladen med abrikosmarmeladen og fold marcipanen omkring rouladen.
 
 
 
 
 
Sigt lidt flormelis på det fad du vil have rouladen på og flyt forsigtigt rouladen over på fadet.
 
 
 
 
 
Smelt chokoladen til den bliver flydende og pynt rouladen som du ønsker.
 
 
 
 
 
 
 
Velbekomme
 




Müslibar

Müslibarer

 
 

 
Som så mange andre har jeg også en sød tand, og en gang imellem tager den lidt overhånd, og jeg gør et forsøg på at finde "sundere" alternativer.
 
Selvom det sikkert kunne gøres endnu sundere... er jeg ikke ligefrem kendt for at være sundhedsfreak, så den her opskrift er mit alternativ.
 
Det er en nem opskrift. Det tager ikke mange minutter at mixe ingredienserne sammen, ca en time i ovnen og man har søde og mættende müslibarer til et par dage.
 
 
Du skal bruge:
  
1 dåse kondenseret mælk
  50 g Kokosmel
  50 g Solsikkekerner
  50 g hørfrø og sesamfrø
150 g havregryn       
100 g mørk grofthakket chokolade
100 g Blandede nødder grofthakkede
(jeg bruger altid mandler, hasselnødder og valnødder)
 
 
 
 
 
Sådan gør du:
 
Tænd ovnen på 125 grader varmluft
 
Bland alle de tørre ingredienser godt i en skål
Tilsæt kondenseret mælk og rør det godt sammen. De skal alt sammen klistre godt.
 
 
 
 


 
 
Beklæd en form på 25x25 cm med bagepapir (man kan også bruge et ildfast fad) og hæld massen i.
 
Pres massen godt sammen med en ske og glat toppen fin - kom evt. lidt vand på skeen.
 
 
 
 
Bages i 60 min.
Køl af og sættes i køleskabet
Skæres i passende stykker når den er køleskabskold.
Pas på ikke at skære for store stykker da de mætter en del



 
 
 
Velbekomme

søndag den 18. september 2016

Farsbrød

Farsbrød med surprice
og flødesovs

 
 
Når der skal laves aftensmad her i huset skal man tage højde for en storspisende og altædende teenager.
Det betyder jo at man ikke længere kan nøjes med de små pakker kød, og at man ind imellem skal tænke i store baner hvis man vil ha rester til dagen efter.
Den her portion giver os aftensmad i 2 dage samt et stykke kød der kan skæres tyndt til en rugbrødsmad eller samdwich.
 
Denne her gang har jeg valgt at putte et par snackpebre indeni da jeg lige havde nogen fradrivhuset liggende, men man kan jo mere eller mindre selv bestemme hvad man vil ha i.
Der er mange der laver det a la græsk med feta ost i. Jeg kan godt li feta ost meeen fortrækker det altså som tilbehør ved siden af kødet.
 
 
Altså er her en opskrift som måske skal halveres hvis man ikke har behov for en kæmpe portion som vi har.
 
Det skal du bruge:
 
2 kg hakket kalv-og svinefars
2 brevefrikalet
2 æg
mælk
rasp
salt og peber
3-4 snackpebre alt efter størrelse
2 pakker bacon i skiver
 
Til sovsen: (en del af det hældes ved kødet i ovnen)
 
1/2 piskefløde
3 dl svinekøds boullion (3 boullionterninger)
Kulør
evt. salt og peber
 
Sådan gør du:
 
Tænd ovnen på 200 grader varmluft
 
Bland farsen: Kød, frikalet, æg, lidt mælk, lidt rasp, salt og peber og rør godt sammen.
Opløs de 3 boullionterninger i 3 dl kogende vand så det bliver en stærk boullion
Hæld 1/2 dl i farsen
 
Juster konsistensen med rasp - den skal være lidt fast så man kan forme den.
Jeg plejer at bruge røremaskinen til det så det bliver blandet godt.
 
 
Smør et ildfast fad med margarine eller bagespray.
Fordel halvdelen af kødet i fadet så der er 2-3 cm fri på hver side.
Rens snackpebrene og skær dem i tykke strimler og fordel dem på farsen.
Fordel resten af farsen hen over så de dækkes helt.
 
Læg bacon strimler tæt hen over farsen - der skal stadig være et par cm på hver side.
 
Hæld fløden op i en gryde og varm den langsomt op.
Hæld resten af boullionen i og giv den et opkog.
Tilsæt kulør sådet bliver en brun sovs
 
 
 
 
Hæld en 1/3 af sovsen ned til farsen og sæt i fadet i ovnen og steg i
1 time og 20 minutter
(Den bliver ikke tør fordi sovsen er med)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tag fadet ud og hæld sovsen fra farsbrødet tilbage i gryden til den resterende sovs.
Sæt fadet tilbage i ovnen og steg den yderlig 10 minutter.
 
 

 
Kog sovsen op og jævn den - smag til med salt, peber og ribsgele hvis det er nødvendigt.
 
Serveres med kartofler, ribsgele og syltede agurker
 
 
Velbekomme
 
 
 
 
 
 
 
 


Sursyltede chili

Sursyltede Chili

 
 
Sidste år såede jeg nogle chilifrø i potter i køkkenet.
Der kom også pænt mange planter ud af det, men da de kom ud i drivhuset gik en del af dem til, og dem der var tilbage var en blanding af visne pinde og nogle meget sørgelige planter, der så alligevel besluttede sig for at begynde at vokse da sæsonen var forbi.

Altså.... måtte jeg har 4-5 planter ind i stuen... og der stod de så hele vinteren.

Hele foråret gik jeg og nappede blomster af dem så selve planten kunne blive lidt større. Jeg fik givet nogle af dem væk - da det jo kun er drengene der spiser dem, men valgte at beholde 2 selv til drivhuset.

Den ene er en Lemon Drop (den gule), og den anden... Tja skiltet var gået til, og det eneste jeg kunne huske var at det var den stærkeste af alle de frø jeg havde købt !

Og FØJ hvor er de stærke....
Jeg ville samle frø fra dem og kom til at røre mig selv på kinden, øv hvor det sved.

Nå men bruges det SKAL de.

Nu har jeg prøvet at sylte dem sammen med skalotteløg, så må vise hvad drengene siger til det.

Man kan selvfølgelig også bruge chili der ikke er så stærke
Igen har jeg tyet til den lille grønne bibel for inspiration, men da den kun har opskrifter til små portioner, har jeg beregnet det hele lidt op (sådan cirka der omkring tal)

Til 2 halvstore glas skal du bruge:

200 g chili (gerne flere slags)
3 1/2 dl vineddike (jeg har brugt hvidvinseddike)
3 1/2 dl vand
3 1/2 spsk sukker
1 1/2 spsk salt
10 skalotteløg - skrællede og delt i halve
1 tsk flydende atamon

Sådan gør du:

Rengør glassene og skyl eftermed atamon

Chilierne skæres fri for stilke (jeg pillede kernerne ud - men det vil jeg ikke gøre hvis det er milde chili)
Prik chilierne med en gaffel så væsken kan trænge ind
Kom chili, skalotteløg, vineddike, salt og sukker i en gryde og bring det hele i kog.
Si "fyldet" fra og giv væsken et opkog.
Tilsæt atamon.

Chili og løg lægges i glassene og hældes over med væsken.
Glasset lukkes med det samme

De skal trække i 4 uger inden brug


Velbekomme







 
 


Hyldebærsaft

Hyldebærsaft

 
I år var jeg så heldig at fuglene ikke havde spist alle hyldebærrene (kun dem på den ene side af busken) så der blev alligevel et par kilo til mig.
Jeg ELSKER hyldebærsaft, især ide kolde vintermåneder eller når en forkølelse er på vej.
 
 
 
 
 
 
Jeg fik plukket 3 1/2 kg med stilke og det hele. når det er kogt ned til ren saft i saftkogeren, giver det rundt regnet 2 liter usødet saft.
 
 
 
Men nu er saften jo så sur og slet ikke i nærheden af den søde og velduftende hyldebærsaft vi kender.
 
Jeg har hentet opskriften fra den grønne syltebog, (den koster 30 kr hos boghandleren) dog gør jeg tingene lidt anderledes da jeg foretrækker at koge saften af i saftkogeren først, og så tilsætte blendede æbler forat give saften lidt fyld.
 
Jeg skriver her opskriften til jer som passer til 1 kg hyldebær - hvor de grove stilke er fjernet, men ikke finplukket.
 
Dertil skal man bruge:
 
1 liter saft fra hyldebær
3 æbler (ikke sure men heller ikke helt vild søde - gerne madæbler)
375 - 500 g sukker (alt efter hvor sødt du vil ha det)
1 tsk citronsyre (eller 2 spsk citronsaft)
1 tsk flydende atamon
 
Sådan gør man (jeg):
 
Sørg for at flaskerne er rengjorte
 
 
Kog saft af hyldebærrene
Skræl æblerne og blend dem sammen med et par skefulde saft
 
Hæld kogende vand i flaskerne og lad det stå til saften er klar til at blive hældt på.
 
Bring saften i kog
Når saften koger tilsættes de blendede æbler og der røres godt til de er fordelt godt i saften.
Tilsæt sukker og citronsyre og giv saften et hurtigt opkog og kog et minuts tid
Saften skummes og tilsættes atamon.
 
Hæld vandet af flaskerne og kom atamon i, sæt låg på og ryst godt.
Hæld atamon ud af flaskerne.
 
Hæld saften på flaskerne og luk dem med det samme, og køl af.
 
 
Velbekomme
 
 
 
 


Brombærmarmelade

Brombærmarmelade

 
 
 
 Jeg har jo stadig fryseren fuld af de skønneste og smagfulde vilde brombær, og de skal jo bruges til et eller andet.
Hvorfor  så ikke lave noget lækkert marmelade så der er lidt på lager når vi skal ha hjemmebagt franskbrød ?
 
Endnu engang har jeg fundet en opskrift på Isabellas som er virkelig nem at gå til. Ikke nogen dikkedarer og ikke nogle mærkelige ingredienser som ikke er til at få i et normalt supermarked.
 
Du skal bruge: (til 4 små glas som på billedet)
 
1 kg brombær - gerne frosne
800 g sukker
2 spsk citronsaft
2 tsk flydende atamon
 
Atamon at skylle glassene i
 
 
 
Sådan gør du:
 
Sørg for at glassene er ordentligt rengjorte.
Skold dem med kogende vand og når de er afkølet hældes 2 spiseskefulde atamon i, sæt låg på og ryst så atamonen kommer ud i alle kanter.
Hæld atamonen over i det næste glas og gentag til næste glas.
 
Optø brombærrene og hæld dem i en gryde
Varm langsomt bærrene op til de koger. Lad dem koge 5 min.
Hæld sukkeret i og rør godt,og lad det koge et parminutter
Tag gryden af varmen og tilsæt citronsaft og atamon
 
Hæld marmeladen på glas med en sovseske eller via en tragt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Skru låget godt fast og lad glasset køle af
Glasset tørres af udenpå for rester af marmelade og atamon

 
 
Velbekomme
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


mandag den 12. september 2016

Romkugler

Romkugler

 
 
 
 
Når jeg har lavet sådan en lagkage, har jeg altid en masse kagerester...
altså rester af lagkagebunde som jeg ikke skal bruge
 
I fryseren har jeg som regel "købekage" til at ligge.
Det er som regel mazarinkage men nogengange også gulerodskage eller andet snasket kage som jeg køber på tilbud, eller rester af min egen chokoladekage eller wienerbrød som er særdeles velegnet til romkugler.
 
Denne gang er det en mazarinkage og en gulerodskage med det ondeste orange snask på toppen jeg har taget ud af fryseren.
 
Til 15-20 stk romkugler har jeg brugt
 
Ca. 300 g kagerester (lagkagebunde)
1 stk mazarintærte
1 stk. gulerodskage
2 flasker rom-essens - man kan godt nøjes med 1 men vi kan godt lide smagen
3 spsk hindbærmarmelade
2 spsk kakao
(Evt. en sjat kalua,grand marnier eller baileys efter smag)
2 poser Party krymmel
 
 
 
 
Rør først - nemmest i en køkkenmaskine - kagerne sammen.
Det bliver mest krummer men så er der ingen klumper når det "våde" kommer i
Tilsæt essensen hindbærmarmelade og kakao og det hele røres sammen til en masse der nemt kan trykkes sammen og rulles til kugler.
Det må godt klistre lidt, og klistrer det ikke nok til at kunne hænge sammen tilsættes lidt mere hindbærmarmelade.
 
 
 
 
 
Massen rulles til kugler og trilles til sidst i krymmel
 
 
 
 
 
 
 
VELBEKOMME
 
 
 


Lagkage med friske jordbær og chokoladecreme

Lagkage med friske jordbær og chokoladecreme



 Nogle gange går jeg lidt kage amok.
 
Der skal såmænd ikke så til at sætte tanker igang om hvad jeg kunne tænke mig at lave.
 
Denne gang var det "bare" en bakke danske jordbær til 10 kr i Kvickly der fik gang i min lagkage-hjerne.
Har jeg nævnt at..
Jeg ELSKER lagkage.
 
 
 
Denne gang gik jeg vist lidt over gevind - mest fordi min mand ikke er så megettil lagkage som jeg, men også fordi jeg valgte at gå igang med den på en søndag med et håb om at den var klar til aftenkaffen - SELVOM jeg udemærket ved at den jo helst skal stå til dagen efter.
 
ERGO.... var der lagkage til eftermiddagskaffen mandag !
 
 
Nå men denne skønhed og ekstremt lækre lagkage er faktisk ikke noget særligt når det kommer til at lave den.
Engang imellem gider jeg bare ikke koge creme selv og snyder lidt.
Det betyder at jeg denne gang har brugt "snyde-creme" i form at Maizena kagecreme.
(det må man gerne - man kan alligevel ikke altid smage forskel)
 
 
 
Til denne her lagkage har jeg brugt:
 
Ingredienser til lagkagebunde
 
2 bakker jordbær a 350 gram - så er der rigeligt fx ekstra til pynt)
3 lagkagebunde - Hvis du selv vil lave dem, finder du en opskrift her på siden    
1 pakke Maizena kagecreme med 2 breve i
1 liter sødmælk til kagecremen
2 spsk kakao til chokoladecremen
5 dl piskefløde til cremen
1 dl piskefløde til pynten
 
Derud over har jeg brugt en kagering til at holde på kagen, men mest fordi jeg lige skulle prøve at lægge jordbær i kanterne. 
Man kan jo fx. vælge at skære jordbærrene i stykker og komme dem ovenpå cremen i hvert lag i stedet for.
 
 
 
 
 
 
Sådan gør du:
 
Bag 3 lagkagebunde eller køb 3 bunde
 
Lav det ene brev kagecreme til vaniljecreme efter anvisningen på pakken og sæt på køl
 
Lav det andet brev kagecreme efter anvisningen på pakken men tilsæt 2 spsk kakao og sæt på køl.
 
Pisk 5 dl piskefløde til flødeskum
Del flødeskummet i 2 portioner og vend en portion forsigtigt i vaniljecremen og den anden portion meget forsigtigt i chokoladecremen.
Stil på køl igen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rengør jordbærrene
 
Et tip der er nemt...
 
Brug et sugerør og prik igennem fra bunden mod toppen og man får nemt  blomsten væk uden at ødelægge bærret

 

 
Stil bærrene på køl indtil de skal bruges
 
 
 
 
 

Skær bundene til den størrelse du ønsker og læg den første i kageringen på det fad du ønsker den skal serveres på
 
Man kan jo også lave den rund
 
 
 
 
 


 
Del jordbær i halve og læg dem i kanten af ringen
 
 
 
 


Gem lidt kagecreme til toppen af kagen så jordbærrene kan hænge fast
 
Fordel kagecreme på bunden så den lige dækker jordbærrene og læg en bund oven på cremen
 
Gentag med næste lag
Først jordbær og så chokoladecremen og afslut med en bund
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Stil kagen på køl til dagen efter

 
Hvis man ikke har en kagering til at hold på jordbærrene, kan man fx vælge at skære jordbærrene i kvarte og lægge dem oven på cremen i stedet for og lægge bunden ovenpå
 
 
Tag en kniv og løsn kageringen fra kagen
Tag kageringen af og tør evt. rester af fadet
 
 
Smør lidt afden gemte kagecreme over toppen af kagen så jordbærrene kan sidde fast.
 
Pisk 1 dl piskefløde til flødeskum og pynt kanten som du ønsker
(det giver også lidt hold på jordbærrene)
 
Skær de resterende jordbær i kvarte og fyld op fra midten af kagen og ud til flødeskumskanten
hvis der er flere tilovers kan man jo servere dem ved siden af kagen
 
 
VELBEKOMME
 

 


fredag den 9. september 2016

Æggekage i ovn

Æggekage i ovn

 
Der findes ikke noget bedre om sommeren end let sommermad.
En æggekage falder altid i god jord, også selvom der er "kaninføde" på.
Jeg plejer at lave en portion der passer til den lille bradepande - dem man køber med låg til. Sådan en portion passer lige til os 2 voksne og 1 grovspisende teenager.
Du skal bruge:
15 æg
2 dl piskefløde
2 tsk bagepulver
salt og peber
Pynt:
200 g bacontern
1 bundt purløg
1/2 agurk (skær evt. den anden halve i skiver og server ved siden af)
3-4 Store tomater
Sådan gør du:
Start med at smørre bradepanden med margarine eller bagespray
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Slå æggene ud i en skål og pisk godt
Tilsæt fløde, salt og peber og bagepulver og pisk det godt sammen.
Hæld blandingen i bradepanden og bag 30-40 min, indtil den er gylden og fast.
Den må ikke "svuppe" i midten.
 
Æggekagen kan godt være lidt høj på midten nårman tager den ud af ovnen, men den falder lidt sammen efter et par minutter.
 
Har man pizzafunktion på sin ovn kan det anbefales at bruge den på 180 grader, da den varmer mere i bunden end på toppen.
 
Mens æggekagen er i ovnen steges baconternene sprøde.
Agurker og tomater skæres  i skiver og purløg klippes
Når æggekagen er færdig pyntes den med agurk, tomat, bacontern og purløg
 
Velbekomme