fredag den 19. august 2016

Mørdej

Mørdej

 

Mørdej bruger jeg til mange forskellige ting, fx. hindbærsnitter og jordbærtærte og ikke mindst de små lækre napoleonshatte som altid er et kæmpe hit her i huset.
 
 
Det er vist bare en standard opskrift jeg bruger, men har altid holdt fast i den her da jeg synes den er nem at arbejde med, og så er der ALTID rigeligt med dej uanset hvad man skal bruge det til.
 
 
Til 1 portion mørdej skal du bruge:
(husk du skal bruge 2 portioner til ca. 20 stk hindbærsnitter)
 
250 g hvedemel
170 g margarine
  80 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1 æg
 
Hvis smørret er blødt nok kan man godt køre det sammen med dejkroge på en håndmixer til det begynder at samle sig.
 
Jeg indrømmer jeg gør det på den gammeldags måde og smuldrer først smørret i melet. Det er måske besværligt og tager lidt tid, men jeg brydermig ikke om når man har rullet mørdejen ud og der så midt i det hele er en klat margarine.
 
Altså.... sådan gør du:
 
Smuldr margarinen i melet til der ikke er flere store klumper.
Tilsæt flormelis og vaniljesukker og bland godt
pisk ægget let og saml dejen med ægget - igen er det ikke sikkert du skal bruge det hele.
Ælt dejen let sammen - hvis du ælter dejen for meget risikerer du at dejen trækker sig sammen når den bages.
 
Læg mørdejen på køl i 20 min før brug
Mørdejen kan med fordel laves dagen i forvejen,så er den nem at arbejde med. 
Den kan også sagtens holde sig i køleskabet et par dage, hvis man ikke får brugt det hele.
 
 
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar