tirsdag den 16. august 2016

Banan - Chokolade Muffins

De bedste og nemmeste Banan - Chokolade Muffins






Til min 40 års fødselsdag skulle der selvfølgelig være kage nok, så ud over lagkagen skulle der være noget til den lille sult, og noget som kunne stå resten af aftenen uden at smelte eller blive kedelig.

De her banan-chokolade muffins er mega nemme at lave og stort set alle kan lide dem, og bliver de ikke spist med det samme, kan de med fordel fryses ned.
Der bliver 12 stk. ud af sådan en portion her.

Ingredienser:

150 g sukker
200 g mel
125 g smør eller god margarine
100 g mørk chokolade
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
2 æg
2 modne bananer

Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovnvarme.

Smelt smørret og afkøl det.
Hak chokoladen groft.
Mos bananerne.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker godt.
Sigt melet og rør det i æggemassen skiftevis med smørret.
rør det godt sammen.
Vend Chokoladen og bananerne i dejen.

Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem i 15-20 min.

Pynt eventuelt med en smule smeltet chokolade på toppen når de er kølet helt af.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar