fredag den 19. august 2016

Kringle


Kringle
(Snask-kage)

 
 
 
 
En helt almindelig gammeldaws kringle - sådan en rigtig mormor agtig kringle - er bestemt ikke noget man går forkert af hvis man venter gæster.
 
Personligt er jeg jo mere en lagkage pige, men resten af husstanden, som jo kun består af drenge, er altså mere til den her slags snaskede kager - og jo mere snask jo bedre - derfor hedder den (og alt andet wienerbrød) her i huset snask-kage. 
 
Den her opskrift har jeg brugt en del gange efterhånden, og som så mange andre opskrifter - har jeg ingen anelse om hvor den kommer fra, da jeg er rigtig slem til bare at skrive ingredienserne på et stykke papir og så gå igang ;-)
Og når den så er afprøvet lander den i stakken med alle de andre, hvis det er en jeg vil bruge igen.
 
Denne opskrift giver 2 buede stænger - som bages på hver deres plade, da de ikke kan være på 1 bageplade.
 
Dejen består af:
 
50 g gær
75 g smør eller god margarine
2 dl mælk
1 æg
1/2 tsk. salt
100 g sukker
1 tsk stødt kanel
600 g hvedemel
 
Remoncen består af:
 
200 g sukker
400 g marcipan
100 g blødt smør eller god margarine
 
Pynt:
 
Pensles med æg
Drysses med perlesukker, hakkede hasselnødder og hakkede mandler
 
Sådan gør du:
 
Smelt først smørret og hæld det sammen med mælken og opløs gæret heri.
Tilsæt salt, sukker, æg og kardemomme.
ælt melet i (jeg gør det på røremaskine til at starte med og i hånden tilsidst)
Dejen bliver blød og eleastisk og dejlig nem at arbejde med.
 
Sæt dejen til hævning i 1 time
 
Riv marcipanen og ælt den godt sammen med de andre ingredienser til remoncen.
 


Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovnvarme.
 
Efter hævning deles dejen i 2 og rules ud til 2 firkanter ca 20x50 cm
Remoncen smøres på i midten (på den lange led) og siderne foldes op på midten.
-Det er en god idé at overlappe en lille smule så de ikke skilles når den bages. Pensl med en lille smule vand for at klistre siderne sammen.
 



Flyt kringlerne over på bagepladerne med bagepapir
Pensl kringlerne med æg og pynt med perlesukker og hakkede mandler og hasselnødder
 
Bages 20 - 25 min.
 


Velbekomme
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar