fredag den 19. august 2016

Marcipan

Hjemmelavet Marcipan

 

Da drengene her i huset er ekstremt glade for snask-kage, dvs. kringle og wienerbrød i alle former, bruger man en del marcipan.
 
Men efterhånden som man køber ind synes jeg simpelthen at marcipan er blevet for dyrt - set i forhold til hvor meget jeg bruger.
Så jeg blev enig med mig selv om at jeg ville prøve at lave det selv - og har faktisk gjort det lige siden. Jeg synes det man køber smager for syntetisk og kan faktisk slet ikke lide det mere.
 
Her har du så den opskrift på marcipan som jeg bruger hver gang og synes er rigtig god.

Til ca. 400 gram marcipan skal du bruge:

250 g mandler
175 g sigtet flormelis
æggehvide (ca. 1 æg, str. m/L)

Hvis man skal bruge marcipanen til konfekt eller andet, hvor det IKKE skal bages. Anbefales det at bruge pasteuriseret æggehvide.

Smut og tør mandlerne.
Hak og blend dem til mandelmel
Sigt flormelisen ned i mandelmelet og bland godt
Saml med æggehvide - lidt af gangen - og ælt det godt sammen. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele.
Det må gerne klistre lidt uden at hænge fast på fingrene.
Pak det godt ind i film.

Jeg plejer at lave en dobbelt portion og putte det i en frysepose og fryse det ned. Så får det er rigtig god konsistens, og man kan altid tage det ud og skære det af man skal bruge, og lægge resten tilbage i fryseren.


God fornøjelse

 
 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar