onsdag den 25. januar 2017

Vaniljecreme

Vaniljecreme

 
 
Når man bager så meget som jeg gør, bruger man ofte vaniljecreme, og nu er det jo snart tid til fastelavn, og tid til de dejlige fastelavnsboller med masser af vaniljecreme indeni.
Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige opskrifter.
Men så stødte jeg på den her.....
Igen er det Mette Blomsterberg der lægger navn til den originale opskrift. Den eneste ændring jeg har foretaget er at jeg ikke bruger en vaniljestang, men i stedet vaniljesukker. Jeg synes ganske enkelt at vaniljestænger er blevet for dyre, og cremen bliver mindst lige så god med vaniljesukkeret.
 
Cremen er nem og lave og tæt på at være idiotsikker hvis man bare husker at røre så det ikke brænder på. Man skal ikke røre i gryden i evigheder før det tykner (hvilket jeg ikke har tålmodighed til) men cremen tykner næsten med det samme og er let at have med at gøre.


Så her er den så.....
 




Du skal bruge:
 
1 tsk Vaniljesukker
75 g Sukker
70 g Majsstivelse (Maizena)
60 g Æggeblomme (3-4 sk)
 4 dl Sødmælk
3 1/2 dl Piskefløde
 




Bland vaniljesukker, sukker og majsstivelse og pisk det godt sammen med 1 dl af mælken.
Tilsæt æggeblommerne.
 
 
 








Kog resten af mælken (3 dl) op
Tilsæt majsblandingen når mælken koger, pisk godt i nogle sekunder til cremen koger godt igennem og tykner (hvis det ikke vil tykne, prøv at skrue lidt op for varmen men pas på det ikke brænder på)


 
 
 
 
 


Hæld cremen over i en kold skål
Læg husholdningsfilm over - helt ned på overfladen af cremen så der ikke kan dannes kondens på cremen
Afkøl cremen i mindst 3 timer
 
 
 







Pisk den kolde vaniljecreme tilen glat konsistens med et piskeris og cremen er klar til brug.
 
 
 
God fornøjelse






NOTE: Hvis man skal bruge vaniljeflødecreme, (fx. til lagkage) piskes 1 1/2 dl piskefløde til flødeskum og vendes forsigtigt sammen med vaniljecremen
- klar til brug
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar