onsdag den 25. januar 2017

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

 
 
 
Hvert år ved den her tid (faktisk allerede fra nytår) begynder butikkerne at sælge fastelavnsboller i alle afskygninger.
Jeg er for ængst holdt op med at købe dem (undtaget dem i wienerbrød) for jeg bliver SÅ skuffet hver gang.
 
Så er der jo ikke andet for end at gå igang selv....
 
I år har jeg fundet den her opskrift, som skulle være den opskrift de bruger på den populære Café La Glace i København.
Jeg tænkte den skulle prøves.
Resultatet er også ganske fortrinneligt, meeeeeen jeg må sige at man måske ikke skal sætte La Glace forventninger til dem.
Eller måske jeg skal øve mig lidt mere...... Bedøm selv
 
Det skal du bruge til 20 stk:
 
1 portion vaniljecreme
(Jeg valgte altså at bruge min egen - opskriften findes her på siden)
 
Fastelavnsbollerne er lavet af:
 
   3 dl  Mælk + lidt at pensle med
   2     Æg
 40 g  Gær
 60 g  Sukker
 60 g  Smør
650 g Mel
et nip Salt
 
Sådan gør du:
 
Lun mælken og bland den med resten af ingredienserne undtaget melet
Tilsæt mel til blandingen lidt ad gangen og ælt dejen til den er blød og glat.
Lad dejen hæve et lunt stedi 20 min
 
Slå luften ud af dejen og lad den hvile igen i 20 min.
 
Skær dejen ud i 20 stykker og form dem til boller
Lad dem stå tildækket med film over i 60 min
 
 
 
 
 
Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og tryk et "hul" i midten - næsten helt igennem, og kom vaniljecremen i hullet
 
 
 
Pensl bollerne med lidt mælk og bag dem ved 260 grader alm. ovnvarme i 7-10 min til de er jævnt gyldenbrune
 
 
 
 
 
Når bollerne er kolde kan de pyntes med glasur efter farve og smag som man lyster
Vi spiste dem uden og de smagte stadig godt
 
 
 
 
Velbekomme
 
 
 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar