søndag den 15. oktober 2017

Kanelstang

Kanelstang










Jeg har efterhånden lavet en del kanelstænger. Nogen bedre end andre !!!
Men NU tror jeg den er der....
Den helt rigtige opskrift uden at det bliver for bøvlet.

Den smager skønt og er forholdsvis let at lave,også selvom man laver cremen selv. Man kan jo selvfølgelig vælge at bruge et halvt brev kagecreme fra dr. oetker (indrømmer at det gør jeg også selv nogen gange, hvis det skal være lidt nemmere)



Når man laver sådan en dej her ser den ikke ud af meget, meeeen der bliver altså 2 dejlige stænger. Og det er vist godt for kun med drenge her i huset, forsvandt den første stang lige med det sammen glasuren var smurt på....


Til sådan et par lækre stænger skal du bruge:

Til dejen:


50 g gær
1  1/2 dl danskvand
50 g blødt smør
1 æg
2 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
400 g mel



Kanelremonce:

150 g blødt smør
150 g brun farin
3 tsk kanel



Creme:

2 1/2 dl mælk
1 æg
2 tsk vaniljesukker
1 1/2 spsk maizena



Til pynten:

1 æg til pensling
40 g hasselnøddeflager
Flormelis, kakao og varmt vand til glasur




Sådan gør du:

Lav først dejen.

Rør gæren ud i danskvand
Tilsæt æg, salt og kardemomme ogrørdet godt ud
Tilsæt smørret.
Tilsæt melet lidt ad gangen.

Sørg for at smørret er godt blødt - stuetemperatur
Jeg piskede det i med håndmixeren og tilsatte en lille smule mel forat få smørret tilat fordele sig ordentligt. Så bliver det sådan en klistret masse, men smørret er rørt ordentligt ud.
Tilsæt resten af melet lidt efter lidt
Ælt evt på bordet.
Dejen skal være lidt fedtet men ikke hænge fast i fingrene.

Lad dejen hæve under et viskestykke der er vredet op i varmt vand i1 time på et lunt sted

Desværre har jeg ikke et specielt sted hvor der er godt lunt, så efter enhalv time vred jeg viskestykket op igen og lod dejen høve i 1 1/2 time i alt.

Lav så cremen.

Mælk, æg og vaniljesukker piskes sammen i en gryde.
Tilsæt maizena og pisk godt indtil cremen koger.
Hvis ikke cremen vil tykne så skru op for varmen mens du rører, men pas på den ikke brænder på.
Tag cremen af når den er tyknet og kom den i en ren skål og sæt på køl.
(jeg kom den i fryseren i en halv time, så det passede med at dejen var færdig med at hæve)

Bland kanelremoncen.

Rør smør, kanel og brun farin sammen til en ensartet masse.

Ælt nu dejen let - ikke for meget

Del dejen i 2

Rul den ene klat dej ud til en aflang facon, ca 30 x 40 cm
Smør halvdelen af remoncen ud på midten af dejen, men ikke helt ud i enden.
(Forestil dig dejen i 3 baner, remoncen skal ligge i den midterste bane)
Dejen skal kunne foldes om i enden så remoncen ikke render ud når den bages.
Ovenpå remoncen smørres halvdelen af cremen.

Skær i hver side af dejen ca 8 riller
Fold enderne indover remoncen,og flet nu med strimlerne ind over remoncen




Læg kanelstangen over påen bageplade med bagepapir
Gentag med den anden stang.

Jeg bager ikke stængerne sammen på1 plade, men kan de være på samme plade kan man sagtens bage dem sammen.

Lad stængerne hæve 1/2 time under et viskestykke... eller.......

Som nævnt før har jeg ikke det der lune sted som er helt perfekt til hævning, men lad mig give et tip til hvordan man får en lækker blød dej under hævning.

Kog 1 liter vand og hæld det i et ildfast fad.
Stil fadet ind i bunden af ovnen og pladerne med stængerne ind ovenover fadet og luk ovnen, og lad stængerne hæve i 30 min.

Tag fadet og stængerne ud af ovnen og tænd ovnen på 200 grader varmluft

Pensl stængerne med sammenpisket æg og drys med hasselnøddeflager - disse kan undlades, men jeg synes det smager fantastisk

Bag stængerne i 16 - 18 minutter

Lad stængerne køle lidt af inden glasuren røres sammen og kommes på.

-De kan sagtens spises lune :-)


Velbekomme




Othello lagkage

Othello lagkage




I juni var vi så heldige at være inviteret til barnedåb
Min kusines skønne lille pige skulle døbes og jeg fik æren af at levere 2 store othello lagkager til dessertbordet

I dagens anledning lavede jeg fotoprint på mit arbejde af prinsessen, som skulle på toppen sammen med friske jordbær og chokoladepynt.
Alt i alt lækker lækker kage,og jeg må sige at det var nogle kageglade gæster der var med til fest, for der var ikke meget tilbage når man tager højde for at jeg ALTID laver rigeligt til sådanne festligheder.
Jeg vil dele min opskrift med jer her, men lad jer nu ikke skræmme af de mange elementer der skal til sådan en kage. Det er slet ikke så slemt som det lige ser ud på papiret, hvis man lige forbereder sig lidt inden man går igang.
Jeg har valgt IKKE at lave en marengsbund. - Jeg er ikke selv særlig vild med den, og jeg er desuden heller ikke særlig god til at lave sådan en !!! 
- Det skal lige siges at jeg til kagerne på billederne har brugt flere portioner, men opskriften kun er til en helt almindelig størrelse lagkage.



Opskriften passer til en lagkage til 6-8 persomer

Here we go...
Du skal bruge:
Vaniljeflødecreme: (a la blomsterberg opskrift - bulletproof opskrift der lykkedes for mig HVER gang)

1 tsk vaniljesukker
75 g sukker
70 g maizena
60 g æggeblommer (ca 3-4 stk)
4 dl sødmælk
3  1/2 dl piskefløde
1  1/2 dl piskefløde




Sådan gør du:
Bland vaniljesukker, sukker og maizena og pisk det godt sammen med 1 dl af mælken.
Tilsæt æggeblommerne og piskdetgodt sammen
Kog resten af mælken op (3 dl) sammen med fløde (de 3  1/2 dl)
Tilsæt maizenablandingen når mælken koger.
Pisk RIGTIG GODT i nogle sekunder til cremen koger godt igennem og tykner
- Du skal ikke skrue ned for varmen før den tykner

Hæld cremen over i en kold beholder og sæt den på køl i minimum 3 timer
Når cremen er kold piskes den op med et piskeris til den er glat

I en anden skål piskes den sidste fløde (1  1/2 dl) til flødeskum og og vendes forsigtigt i cremen, så det bliver til flødecreme
Cremen stilles på køl til den skal bruges
Tykke Lagkagebunde: ( opskriften er til 1, men der skal bruges 3)



4 æg
160 g sukker
140 g mel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1 knsp salt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 190 grader varmluft
Vent med at starte på dejen før ovnen er varm, da bunden bliver mest luftig hvis den kommer i den varme ovn med det sammen den er i bradepanden

Æg og sukker piskes et par minutter tildet er lyst og luftigt
Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og salt sammen og pisk det lidt ad gangen i æg/sukkermassen ved lav hastighed

Smør den færdige dej jævnt ud i en bradepande med bagepapir og bag den 10-12 min.
Bunden skal være gyldenbrun og lidt "fast"


Samling af kagen:
1 pose makroner
1 glas hindbær marmelade (måske lidt mindre)
3 dl piskefløde
Sådan gør du:
Skær lagkagebundene i den rette størrelse
Hvis du har en kage-ring er det en god ide at bruge den til at holde på kagen
Læg en bund på det fad du vil servere lagkagen på, da det er en skam at flytte den når den er færdig.
Smør hindbærmarmelade på bunden. Brug mindre hvis du synes det er for meget.




Knus halvdelen af makronerne og fordel dem ovenpå marmeladen


Pisk fløden til flødeskum og kom det i en sprøjtepose
Klip ca 1 cm stort hul i sprøjteposen og sprøjt en ring af flødeskum rundt langs kanten.

Fyld flødecremen i en anden sprøjtepose og klip ca 1 cm hul i spidsen af posen
Fyld nu op med flødecreme inde i ringen af flødeskum
Læg en lagkagebund ovenpå og gentag med marmelade, makroner, flødeskum og flødecreme og afslut med en bund.
Pres den let sammen uden at fyldet render ud
Sæt kagen på køl
Chokoladeglasur:
75 g mørkt chokolade
150 g flormelis
Varmt vand
Sådan gør du:
Hak chokoladen fint og smelt det over vandbad
Rør flormelis og en smule varmt vand sammen til en tyk glasur i en kasserolle og varmt det lidt op (ikke meget)
Tilsæt den smeltede chokolade - evt mere vand hvis det er nødvendigt
Glasuren skal kunne smørres ud
Smør den lune glasur ud på den kolde kage
Hvis man som jeg skal ha et fotoprint på, er det en god ide at lægge det på nu, da glasuren vil fungere som lim til billedet så det ikke falder af,
Stil kagen på køl
Overtræksmarcipan:
200 g marcioan
100 g flormelis
50 g glukosesirup
Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse
Opbevar overtræksmarcipanen i en tillukket pose ved stuetemperatur indtil den skal bruges
Rul overtræksmarcipanen ud i ekstra flormelis til et langt bånd, som kan nå rundt om lagkagen
Mål op og skær marcipanen til mens den ligger på bordet
Båndet skal være 2 cm højere end kagen til den klassiske othello, men jeg valgte kun at lave den i samme højde som kagen til dåbskagen, så der var plads til alt pynten.



Fotoprint er som sagt bestilt hos bageren i Kvickly Varde.
Vær opmærksom på at ikke alle af Kvickly's bagerafdelinger laver fotoprint.
Ligeledes er det en god idé at bestille fotoprintet i god tid da der nogen steder skal bestilles minimum 1 uge i forvejen.

Fotoprintet kan også bestilles online.
Fx. hos Eija's sukkerprint på facebook, som jeg kun har hørt og læst godt om.


Velbekomme




onsdag den 23. august 2017

Æblekage med kanel (bradepandekage)

Æblekage med kanel (bradepandekage)

 
 
Nu varer det ikke længe før mange har æbler i haven
Selv har jeg ingen æbletræer men jeg har som regel ingen problemer med at få æbler hos dem jeg kender.
Denne her kage bager jeg nu hele året. Og fordi der er kanel på, er den også et hit til jul.
 
Det er en nem kage - det der tager længst tid er vist at skrælle æblerne, men personligt synes jeg den er det hele værd.
Deter en skøøøøn sommerkage.
 
Server den som den er eller med kold creme fraiche til
 
 
 
 
 
 
Det skal du bruge:


 
8 store æbler
150 g flydende margarine
250 g sukker
150 g mel
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
4 æg
 
 



Til toppen:
 
1 tsk kanel
3 tsk perlesukker
 
Der kan bruges mere af begge dele hvis man ønsker det, men jeg synes at kanel hurtigt overtager smagen af resten af kagen hvis man bruger for meget
 


Hvis man ønsker æblesirup til at hælde over  den færdige kage skal man bruge:
 
Æbleskræller og kernehuse fra æblerne
1/2 liter vand
100 g sukker
 
 
Sådan gør du:
 
Tænd ovnen på 175 grader varmluft
 
Skræl æblerne og fjerne kernehusene (gemmes til æblesiruppen)
Skær æblerne i 8 både pr æble og læg dem i en skål.
Dæk æblerne med koldt vand så de ikke bliver brune
 






Pisk margarinen, sukker og vaniljesukker til det er hvidt
Tilsæt æggene et ad gangen
Mel og bagepulver tilsættes
 
 
Læg bagepapir i bradepanden - jeg bruger igen den "lille" bradepande, den der med låget
 
 
 
 





Drys bagepapiret med sukkeret og fordel dejen deri
Læg æblerne på så de stikker ned i dejen med stadig kan ses på toppen
Dejen vil hæve lidt op over æblerne når kagen bages.

 


Drys med kanel og perlesukker

 
 
Bag kagen 30  - 35 min - tjek om den er nok inden den tages ud
 
Kagen bliver bedst hvis den kommer ud af formen og køler af på en rist, ellers kan kanten godt blive lidt klistret.
 
 
Lav nu æblesiruppen
Æbleskræller og kernehuse koges i vandet i ca 1/2 time.
Lagen sies og koges ind til ca 1 dl
Sukkeret tilsættes og saften koges tilden er blank
 
Æblesiruppen køles af og hældes på en flaske eller kande
Server siruppen sammen med kagen så man selv kan hælde det på hvis man vil
 
 
Velbekomme
 
 

søndag den 5. marts 2017

Bailey Cheese Mousse med Oreos

Bailey Cheese Mousse med Oreos

 
 
Når jeg nu endelig tager mig sammen til at invitere gæster til en hyggelig lørdag aften, ser jeg en chance for at afprøve noget nyt.
Jeg ved godt det er lidt af en satsning når man ikke kender resultatet, men drengene i huset er ikke altid enige imit valg af diverse kager og desserter, og det resulterer gerne i at jeg skal spise det selv !!!
Så denne gang tog jeg så chancen og lavede noget nyt til gæsterne.
Og der er kun 1 ting at sige til det.....
 
 

Yummi

 
 

Faktisk var det ordene fra en FB ven, der så billedet af min dessert, om hun så kender desserten - ja det vides ikke, men en ting er i hvert fald sikker....
Den smager lige så godt som den se ud. (Og så var den faktiskret nem at lave)
Jeg var endda lidt spændt på smagen, da jeg synes at smagen af likør ofte bliver kraftigerenår den bliver kølet af,men det var ikke tilfældet her.
Derimod fik den en blød og lækker chokoladesmag, men mankan stadig smage at det er Baileys
 
 
Jeg har valgt at lave desserten i glas (købt i brugsen med is i) da jeg synes det var en passende højde. Der er plads til 2 lag af hver, men desserten kan uden tvivl også laves i en lille skål.
 
Desserten består af 3 lag.
Et cheesecake lag - dog uden stivelse da det jo ikke skal stå selv somen cheesecake.
Et mousse lag (uden flødeost)
Og så et lag af knuste oreos
 
Det skal du bruge til 4 portioner.
(jeg lavede dobbelt portion og fik 10 glas fyldt - og der var  endda lidt tilovers)
 
 
Cheesecake laget:
 
   450 g Philadelphia (IKKE light)
   1½ dl Sukker
     ½ dl Kakao
     ½ dl Baileys (4 spsk)
 
Mousse laget:
 
      3  dl     Fløde
   1/4  dl     Baileys (2 spsk)
   1½  spsk Kakao
      3  spsk Flormelis
 
Oreo laget:
 
1 pakke Oreos
 
Evt. Pynt:
 
Flødeskum og revet chokolade
 
 
Sådan gør du:
 
 
 
 
Pisk philadelphia, sukker og kakao godt sammen til det har en jævn og blød konsistens
Tilsæt Baileys og pisk forsigtigt sammen indtil cremen er blød og glat.
Sæt cremen til side - IKKE på køl
 
 
 
 
 
I en anden skål piskes fløden til en tynd flødeskum - altså ikke helt til brugbar flødeskum.
Tilsæt flormelis kakao og Baileys og pisk videre til det bliver flødeskum somvi kender det.
Sæt moussen til side - IKKE på køl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Put oreos i en pose og knus dem - grovheden bestemmer man selv, men lige sige at de ikke bliver ved med at være sprøde når de kommer i desserten. De bliver lidt bløde da de trækker smag og konsistens fra moussen og cremen.
 
 
 
Brug en spiseske og en teske i cremen og i moussen, så er det nemmere at styre.
 
 
 
 
Saml desserten i glassene:
 
 
Start med 1 spsk knuste Oreos i bunden af hvert glas - fordel godt såde fylder hele bunden i glasset
 
Tag derefter en spsk Cheesecake og put ovenpå - fordel godt ud til kanterne. Husk at tørre kanterne af på glasset så det ser pænt ud inden næste lag kommes i.
 
En spsk mousse kommes ovenpå og fordeles godt ud til kanten så der ingen lufthuller bliver.
 
 
 
 
 
 
 
 
Gentag så der bliver 2 lag af hver i glasset.
 
Slut af med knuste Oreos på toppen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ønskes ekstra pynt kommes flødeskum og revet chokoladepå toppen
 
Man kan fx også pynte med ½ Oreo på toppen
 
 

Velbekomme

 
 

søndag den 5. februar 2017

Fastelavnsboller - Gammeldaws

Gammeldaws Fastelavnsboller

 
 
 
Vi har egentlig ikke mange traditioner her i huset.
Heller ikke fastelavn da vi ingen små børn har.
Men fastelavnsboller.... Det skal der til.
Jeg kan nu også godt finde på at lave dem på andre tidspunkter af året,men tror vi glemmer det lidt og så bliver vi ekstra glade når vi når frem til fastelavn igen.
 
Den her opskrift har jeg brugt i flere år. Jeg synes den er nem at gå til og tager ikke en hel dag at lave.
Selvfølgelig er det et plus hvis man laver vaniljecremen dagen før, så går det hele meget hurtigere og cremen er nemmere at få til at blive inde i bollerne.
 
Man kan jo også vælge at komme hindbærmarmelade eller marcipan i istedet hvis man er til det.
 
Opskriften på min vaniljecreme finder du selvfølgelig også her på siden, da det jo er en creme jeg ofte bruger.
 
Opskriften her er til en dobbelt portion, da 9 stk jo næsten ikke når at komme ud af ovnen her før de er væk.
 
 
Du skal bruge til 18 stk.
 
   2 dl     Sødmælk - stuetemperatur
 75 g      Gær (1 1/2 pakke)
   6 spsk Rørsukker
   2        Æg
500 g     Hvedemel
 
1 portion vaniljecreme (der vil blive lidt tilovers)
 
 
Sådan gør du:
 
Rør gæren ud i mælken
Tilsæt sukker og æg
Tilsæt melet lidt efter lidt til du får en glat, blank og elastisk dej (gerne i røremaskine)
 
 
 
Strø lidt mel ud på bordet og del den i 2 (kun hvis du laver den her store portion)
 
Rul dejen ud til en firkant ca 40 x 40 cm og del den i 9 firkantede stykker
 
Pisk vaniljecremen op til dener blød og glat
Kom en spsk vaniljecreme på midten af hver firkant
- det giver rimelig meget creme i bollen
 
 
 
 
 

Fold hjørnerne af dejen hen over cremen - et hjørne ad gangen
-Dejen er så elastisk at man godt kan strække den lidt så den kan nå godt hen over cremen
Klem dejen sammen så der ingen åbninger er
 
 
Form forsigtigt bollen så den bliver rund og læg den på en plade med bagepapir med samlingen nedaf
 
 
 
Kog en liter vand i en gryde eller el-kedel
Sæt et fad ind i bunden af den KOLDE ovn og sæt bagepladerne ind i ovnen og luk ovnen
Lad bollerne hæve i 30 minutter i dampen fra det kogende vand
 
Tag pladerne OG fadet ud og varm ovnen op til 200 grader varmluft (så kan man have begge plader på samme tid)
 
Når ovnen er varm bages fastelavnsbollerne 12-15 min
 
Pynt bollerne med glasur eller smeltet chokolade
 
 
 
 
 Velbekomme
 
 


onsdag den 25. januar 2017

Havregrynskager

Havregrynskager

med smørcreme
 
 
 
 
Jeg har altid været vild med kiks eller kager med havregryn. Havregryn har bare en fantastisk smag når de bliver bagt eller ristet (fx i hjemmelavet crunch til koldskål)
 
 
Så nu er det altså på tide at jeg deler min absolutte favorit opskrift lige pt.
Ikke nokmed at man bliver helt saglig af smagen på herligheden her, men det er faktisk også nemt at lave sine egne havregrynskager :-)
 
 
 
 
Opskriften fandt jeg på endnu en af de sider jeg ofter kigger på for at finde nye gode idéer - valdemarsro.dk
Denne side er ellers en side med mere moderne toner af klassisk mad og bagværk end hvad jeg selv er til, men ind imellem finder jeg alligevel noget der kan bruges.
Jeg har ikke ændret meget i opskriften. Endnu engang har jeg bare skiftet vaniljestangen ud med vaniljesukker, og så har jeg valg at størrelsen på selve havregrynskagen laves i "te-ske størrelse mål", i stedet for "spise-ske mål", da jeg synes de blev for store
 
Det skal du bruge til ca 6 stk:
(dvs 12 kager når de bages)
 
Havregrynskagerne:
 
  75 g         Smør
125 g         Rørsukker
125 g         Havregryn
 1 1/2 spsk Mel
 1 tsk         Vaniljesukker
 1 tsk         Bagepulver
 1              Æg
 
Smørcreme:
 
100 g   Sukker
125 g   Smør - stuetemperatur
1/2 dl   Vand
 1 tsk   Vaniljesukker
 1        Æggeblomme
 
Pynt:
 
100 g Mørk Chokolade
 
 
 
 
Sådan laver du havregrynskagerne:
 
 
Smelt smørret ved middel varme
Bland havregryn, mel og bagepulver godt imens
 
Så snart smørret er smeltet tages det af varmen
Rør først sukker og æg i smørret og derefter havregrynsblandingen
 
Tag en te-ske og lav runde kugler som sættes på bagepladen med bagepapir
Sæt højest 6 stk på en plade - med god afstand -  da de  flyder ud når de bages
 
 
 
 
 
 
 
 
Bag kagerne 8-12 minutter ved 175 grader varmluft - til de er gyldenbrune
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sådan laver du smørcremen:
 
Kom sukker, vaniljesukker og vand i en gryde og lad det koge op til sukkeret er smeltet.
Lad blandingen køle ned til stuetemperatur - VIGTIGT - hvis blandingen er for varm skiller ægget og cremen bliver grynet
 
 
 
 
Pisk smør og æggeblomme luftigt i en skål
Hæld sukkersiruppen forsigtigt i blandingen, mens der fortsat piskes kraftigt indtil cremen er blød og ensartet
 
 
 
 
 
 
Smelt chokoladen over vandbad og pensl alle havregrynskagerne på undersiden
Lad det størkne inden kagerne samles
 

 
 
Kom smørcreme på halvdelen af kagerne på chokladesiden, og læg den anden halvdel ovenpå med chokolade ind mod smørcremen.
 
 
 
 

Velbekomme

:-)