Viser opslag med etiketten kokos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kokos. Vis alle opslag

søndag den 11. december 2016

Havregrynskugler

Havregrynskugler

 
 
Her i den søde juletid er der tusindvis af opskrifter på julehygge og traditioner for hvad man skal nå i december.
 
Her i huset har vi kun holdt fast i nogle få traditioner, dels fordi vi ikke altid skal holde jul herhjemme, men også fordi vi ikke gider stresse rundt for at ha "det hele"
 
Men selvfølgelig er der nogle få ting og lækkerier som SKAL være der for at det bliver jul for os
En af dem er de her havregrynskugler.
En traditionel opskrift som man jo kan pifte op med likør eller romessens som man ønsker.
Her kan vi bare godt li den som den er, og så behøver man ikke spekulere på indholdet hvis der skulle komme børn forbi.
 
 
Det skal du bruge: (ca 24 stk)
 
100 g Havregryn (kun 85 g hvis det er grove havregryn)
  40 g Kokosmel
  50 g Sukker
100 g Blødt smør  eller bagemargarine (lad det stå ude 1/2 time før brug)
2 spsk. kakao
2 spsk. færdigbrygget stærk kaffe (brug evt. instant kaffe)
 
Pynt: 40 g kokosmel at trille kuglerne i
 
 
 
 
 
Sådan gør du:

 
Brug køkkenmaskinen eller håndmixeren - det er så dejligt nemt når smørret er godt blødt
 
Put alle ingredienserne i en stor skål (undtaget det kokos til pynt selvfølgelig)
Mix rigtig godt til smørret er godt fordelt og der ingen store klumper er
 
 
Tilføj evt en smule likør
 
 
Hvis massen er for tør kan man tilsætte lidt ekstra kaffe eller en god likør, og hvis massen er for blød tilsættes lidt ekstra kokosmel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tril massen til kugler og tril i kokosmel
 
Beklæd en lille kagedåse med bagepapir og læg kuglerne deri, brug mellemlægspapir imellem lagene, og stil i køleskabet og så er der altid lækkerier på køl til uventede gæster og hyggelige decemberaftener.
 
 
Velbekomme
 
 
 


søndag den 9. oktober 2016

Drømmekage

Drømmekage fra Brovst

 
 
 
Det er faktisk ikke så længe siden jeg første gang lavede den klassiske drømmekage.
Af en eller årsag har jeg nok altid bildt mig selv ind at det var frygtelig besværligt når den nu skulle bage 2 gange....
Men en lidt kedelig begivenhed i form af en begravelse fik mig til at bage den altid skønne kage efter ønske fra de pårørende, og nu må jeg indrømme at når jeg øjner en chance for at lave den - ja så er jeg i mit es.
 
 
Til den klassiske kage skal du bruge:
 
Kagedejen:
 
    4       Æg
300 g    Sukker
  50 g    Smør eller Margarine
   2 dl    Mælk
250 g    Mel
   3 tsk. Bagepulver
   1 tsk. Vaniljesukker
 
Kokostopping:
 
125 g Smør eller Margarine
100 g Kokosmel
250 g Brun farin
1/2 dl Mælk
 
 
Sådan gør du:
 
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovnvarme
 
Mælk og margarine smeltes i en gryde - køles lidt af
Pisk æg og sukker til en tyk og lys masse (jeg bruger køkkenmaskinen)
Mel, bagepulver og vaniljesukker blandes i en skål
Pisk melblandingen og smør/mælkeblandingen skiftevis i æggemassen til dejen bliver ensartet. (Lav hastighed på køkkenmaskinen)
 
Hæld dejen i en lille bradepande/form eller ildfast fad ca. 38 x 26 cm
Størrelsen har ikke den store betydning, men jo større bradepande, jo mere flad bliver kagen.
 
Bag kagen i 20 min (tjek om den er gennembagt)
 
Mens kagen bager tilberedes kokostoppingen.
 
Alle ingredienserne kommes i en gryde og smeltes sammen.
Når kagen er gennembagt tages den ud
 
Ovnen skrues op på 225 grader
 
Hæld kokosmassen på kagen og sæt kagen tilbage i ovnen når den er nået oppå 225 grader og bag den i 5 minutter. (til det bobler)
 
Tage kagen ud og lad den køle helt af
 
Velbekomme


søndag den 25. september 2016

Müslibar

Müslibarer

 
 

 
Som så mange andre har jeg også en sød tand, og en gang imellem tager den lidt overhånd, og jeg gør et forsøg på at finde "sundere" alternativer.
 
Selvom det sikkert kunne gøres endnu sundere... er jeg ikke ligefrem kendt for at være sundhedsfreak, så den her opskrift er mit alternativ.
 
Det er en nem opskrift. Det tager ikke mange minutter at mixe ingredienserne sammen, ca en time i ovnen og man har søde og mættende müslibarer til et par dage.
 
 
Du skal bruge:
  
1 dåse kondenseret mælk
  50 g Kokosmel
  50 g Solsikkekerner
  50 g hørfrø og sesamfrø
150 g havregryn       
100 g mørk grofthakket chokolade
100 g Blandede nødder grofthakkede
(jeg bruger altid mandler, hasselnødder og valnødder)
 
 
 
 
 
Sådan gør du:
 
Tænd ovnen på 125 grader varmluft
 
Bland alle de tørre ingredienser godt i en skål
Tilsæt kondenseret mælk og rør det godt sammen. De skal alt sammen klistre godt.
 
 
 
 


 
 
Beklæd en form på 25x25 cm med bagepapir (man kan også bruge et ildfast fad) og hæld massen i.
 
Pres massen godt sammen med en ske og glat toppen fin - kom evt. lidt vand på skeen.
 
 
 
 
Bages i 60 min.
Køl af og sættes i køleskabet
Skæres i passende stykker når den er køleskabskold.
Pas på ikke at skære for store stykker da de mætter en del



 
 
 
Velbekomme