Viser opslag med etiketten småkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten småkager. Vis alle opslag

mandag den 27. november 2017

Svenske Kakaosnitter

Svenske Kakaosnitter 





Ca 40 stk. i almindelig størrelse
(Jeg laver dem i mini størrelse og så bliver de ca 80 stk)



Der findes et væld af julesmåkager..... 
Er ikke sikker på den her hører til den traditionelle danske julesmåkage. Og så lidt alligevel. Mange forbinder chokolade med jul, og her i huset indgår den altså imellem den mange forskellige julesmåkager der er at vælge imellem.
Jeg laver nemlig ikke alle variationer af julesmåkager. Der er selvfølgelig nogen som SKAL være der, fx. vaniljekransen, som er vores allesammens favorit, men når de er lavet er der lidt frit spil, og det kommer også lidt an på om vi skal holde jul herhjemme eller vi skal ud til familie på selve dagen.
Og så bliver der også givet lidt væk. Det er derfor jeg til tider laver lidt store portioner - især vaniljekransene bliver lavet i storproduktion.

De her kakaosnitter er rigtig gode, og kan med fordel bruges på alle årstider, da der egentligt ikke er noget specielt julet over den.

Jeg laver mine kakaosnitter i mini størrelse, da jeg synes det er en fin størrelse - sådan mundrette stykker.

Hvis du hellere vil have almindelig størrelse, deles dejen kun i 4 og der lægges kun 2 pølser på hver plade, og når man trykker dem skal de være lidt tykkere og bagetiden øges med et par minutter.







Det skal du bruge:




300 g mel
200 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
2 spsk kakao
1 nip salt
200 g smør eller bagemargarine
1 æg

Til pynt:

1 æggehvide
Perlesukker







Sådan gør du:

Bland mel, sukker, kakao, vaniljesukker, bagepulver, og salt godt sammen
Smuldr smørret i melblandingen






Saml dejen med ægget.
- Hvis dejen virker for tør, kan du hælde et par dråber fra æggehviden til penslingen, men pas på du ikke hælder for meget i for så bliver dejen for klistret.

Lad dejen hvile i køleskabet 30 minutter






Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme

Ælt dejen lidt og del den i 8 stykker
Tril til pølser og læg 4 pølser på en bageplade med papir




Tryk pølserne lidt flade, pensl med æggehvide og drys med perlesukker og bag stængerne 12-14 min, til de er lidt faste på toppen (de må godt være en lille smule bløde men ikke for meget)


Skær stængerne på skrå med det samme de kommer ud af ovnen. 
De vil være lidt bløde at skære over, men de bliver sprøde når de køler af.
Lad dem afkøle helt på bagepapiret på en rist.











Opbevares i en kagedåse foret med bagepapir






Velbekomme






søndag den 22. oktober 2017

Peanutbutter Cookies

Peanutbutter Cookies




Jeg følger en del kage- og mad sider på Facebook.... Surprice 😁
Faktisk er det mest det min væg består af, når jeg sidder og glor på skærmen 😏

En gang imellem
dukker der så en opskrift op som jeg ikke kan stå for og tænker... at den MÅ jeg simpethen bare lave.
Jeg havde alle ingredienserne hjemme bortset fra peanutbutter, så det var det eneste jeg skulle købe idag.

Sådan en åbenbaring fik jeg så igen igår, da jeg kom forbi den her opskrift på peanutbutter cookies på kage-opskrift.dk
Denne side og tilhørende webshop nyborgs-room.com hører til mine absolut favoritsider.
Der er opskrifter for enhver smag. Brød til hverdag og madpakken, snacks og selvfølgelig masser af kager.
Det der er så godt ved siden er at det er opskrifter som alle kan finde ud af.
Der e rikke de store dikkedarer, og som den her opskrift er de fleste lige til at gå til, og ikke noget der varer flere timer 😉




Jeg vil lige nævne at jeg valgte at lave kagerne lidt mindre. (Alm. småkage størrelse)og fik således 72 stk ud af en dobbelt portion. 😲
Heldigvis er de godkendt af familien, så de skal nok forsvinde.



Kagerne er lidt søde men man aner også den salte side fra peanutbutteren.



Det skal du bruge:

36 stk. (almindelig småkage) 




250 g sukker
1 æg
120 g peanutbutter
60 g smør
180 g mel
2 tsk bagepulver





Sådan gør man:

Pisk æg og sukker til en grødet masse 
Tilsæt peanutbutter og smørret
Mel og bagepulver blandes sammen og tilsættes lidt efter lidt.

- Jeg brugte håndmixeren på laveste styrke hele vejen igennem, så kan man godt mixe det hele forsigtigt sammen til den er færdig.



Stil dejen i køleskabet i en halv times tid

Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovnvarme

Del nu dejen i 36 stykker og tril dem til kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir - 16 stk påladen passer perfekt uden at de kommer til at røre hinanden.




Tryk kuglerne flad og lav eventuelt mønster på dem med en gaffel.




Bag kagerne ca. 10 minutter




Velbekomme